FVU ENGELSK
På FVU-engelsk lærer du sprog, du kan bruge i hverdagen, på jobbet og i dit privatliv.
Kurset henvender sig til voksne, der er i beskæftigelse eller blot er interesseret i at opkvalificerer deres enkelskfærdigheder. For at deltage i kurset skal du have et vist dansksprogligt niveau.
Tal med arbejdspladsen om dine muligheder for at deltage i FVU-engelsk eller kontakt AOF Region Nordjylland for yderligere oplysninger.
AOF Region Nordjylland hjælper dig med at finde det trin, som passer bedst til dig.
Du aftaler med din arbejdsgiver, om undervisningen skal finde sted i eller uden for arbejdstiden.
Du lærer at forstå ord og sætninger, når du lytter og læser, og du lærer at besvare enkle spørgsmål og formulere enkle sætninger, du kan bruge til daglig – både på arbejdet og i dit privatliv.
Undervisningen kan foregå på uddannelsesstedet eller på arbejdspladsen. Der er mulighed for både dagundervisning og aftenundervisning.
Undervisningen er opdelt i 4 trin:
- På trin 1 starter du med helt enkle ord og sætninger på engelsk. Du lærer sproget ved at tale med andre i et langsomt tempo, og du kommer i gang med at læse og skrive ord og udtryk.
- På trin 2 øver du dig på at tale engelsk på arbejdspladsen og i dagligdagen. Du forstår samtalen i hovedtræk og samler et ordforråd af ord og udtryk, du ofte bruger.
- På trin 3 forstår du efterhånden flere detaljer, når du deltager i en samtale på engelsk. Du taler også mere sammenhængende, så du kan gøre dig forståelig og give udtryk for din mening.
- På trin 4 bliver engelsk et redskab, du kan bruge aktivt i dit arbejde. Du kan fx beskrive arbejdsopgaver og give forslag og instrukser til kolleger og andre, du samarbejder med.