STU I HUSET KOX
Huset Kox:
STU-tilbud med Café, Kreativt Værksted, Træværksted og Butik
Dette STU-tilbud er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, der giver unge med særlige behov mulighed for at udvikle både personlige, sociale og faglige kompetencer gennem praktisk arbejde i forskellige læringsmiljøer. Eleverne får erfaring inden for service, håndværk, salg og kreativt arbejde, hvilket styrker deres selvstændighed og giver indsigt i fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Det er muligt at skifte mellem de forskellige værksteder i forløbet, så man kan få mulighed for at afprøve sig selv på flere linjer.
I café Kox`eriet arbejder eleverne med madlavning, kundeservice og drift af en café i trygge rammer. De lærer i STU – forløbet at:
- Madlavning : Tilberedning af simple retter samt kendskab til hygiejne og fødevaresikkerhed.
- Kundebetjening: Servicering af gæster, modtagelse af bestillinger, kassebetjening og kommunikation med kunder.
- Rengøring og oprydning: Vedligeholdelse af caféområdet, opvask, bordopdækning og oprydning.
- Planlægning og teamwork: Samarbejde med kolleger, planlægning af dagens opgaver og ansvar for forskellige arbejdsområder.
Kreativt Værksted i Huset KOX
Det kreative værksted giver mulighed for at arbejde med forskellige kunstneriske og håndværksmæssige teknikker. Eleverne kan:
- Male, tegne og lave keramik på et af AOFs kurser
- Arbejde med tekstiler og syning – upcykling opgaver
- Fremstille dekorationer og gaveartikler
- Arbejde med smykkefremstilling
- Lave dekorationer til cafeen
- Udforske kreative udtryksformer, der styrker finmotorik og koncentration
Produkterne kan eventuelt sælges i Huset KOX-butikkens regi.
Træværksted
Her får eleverne erfaring med håndværk og træarbejde. De lærer at:
- Bruge håndværktøj og maskiner
- Bygge fuglekasser, dekorationer mm.
- Arbejde med slibning, maling og montering
- Arbejde med upcykling af genbrugsmaterialer
- Fremstille forskellige typer af kasser til brug i butikken
- Deltage i mindre pedelopgaver i Huset Kox
- Følge en arbejdsproces fra start til slut
Dette giver dem praktiske færdigheder, der kan bruges i job eller fritidsaktiviteter.
Butik KOX
I butikken får eleverne erfaring med detailhandel og kundeservice. De arbejder med:
- Salg og kundebetjening
- Vareopfyldning og dekoration af butikken
- Håndtering af betalinger og kasseapparat
- Samarbejde og organisering
Butikken sælger produkter fra de forskellige værksteder, hvilket giver eleverne en fornemmelse af produktets vej fra idé til salg.
Udvikling og Mål
STU-tilbuddet skaber en tryg og praktisk læringsramme, hvor eleverne udvikler:
- Selvstændighed og ansvarsfølelse til deltagelse i et aktivt voksenliv.
- Sociale færdigheder gennem samarbejde
- Praktiske kompetencer, der kan bruges i videre uddannelse, job eller fritid
- Struktur og rutiner i hverdagen
Denne brede kombination af café, kreativt værksted, træværksted og butik sikrer, at eleverne kan finde et område, der interesserer dem, og hvor de kan udvikle sig i deres eget tempo.
Der arbejdes løbende med ADL i alle værksteder.