PRØVER I DANSKUDDANNELSERNE
Praktisk information
Tilmelding kan ske på tlf. 98 28 28 98 eller på mail info@aof-rn.dk
Du vil modtage bekræftelse på din tilmelding per mail fra prøveansvarlig Britta Madsen.
Legitimation:
Husk at medbringe gyldig legitimation til alle prøver
- Pas, opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af en offentlig myndighed i Danmark
- Pas eller identitetskort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- Pas eller anden gyldig rejselegitimation med billede udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de ovenfor nævnte.
Undersøg i god tid inden prøven, om du har korrekt legitimation. Fotokopi eller billede af legitimationen kan ikke bruges. – kørekort er heller ikke gyldig legitimation
Prøve under særlige vilkår: Hvis du er ordblind eller har andre psykiske eller fysiske vanskeligheder, kan du søge om at gå til prøve på særlige vilkår.
Ordbøger: Du skal selv medbringe ordbøger til PD1, PD2 og PD3.
Brug af computere: AOF Region Nordjylland tilbyder IKKE brug af computer til PD1, PD2 og PD3
Klagemuligheder: Du har mulighed for at klage over forskellige forhold ved prøven.
Bankkontonummer: Sparekassen Danmark, reg. nr. 9070 – bankkonto 16 32 08 99 09
Informationsmøde:
Der bliver afholdt informationsmøder mandag d. 17. marts 2025:
- Privatister PD2: kl. 17.00-18.00
- Privatister PD3: kl. 18.00-19.00
Danskprøver
Prøve i dansk 1:
Skriftlig del afholdes næste gang torsdag d. 15 maj 2025 kl 9.00
Mundtlig del af prøveterminen er fra d. 10. – 20. juni 2025
PD1 er den afsluttende prøve på Danskuddannelse 1, modul 6. Du kan bl.a. bruge PD1, når du søger job.
PD1 består af en skriftlig og mundtlig del. Den skriftlige del består af: Læseforståelse (1 og 2) og skriftlig fremstilling. Til den mundtlige prøve bliver du testet i lytteforståelse og mundtlig kommunikation.
PD1 er gratis for kursister hos AOF Region Nordjylland, som er tilmeldt modul 1.6. Din lærer aftaler sammen med dig, hvornår du er klar til prøven.
Tilmeldingsfristen er mandag d. 3 marts 2025
Privatister skal betale et gebyr på 1.575,- kr.
Prøve i dansk 2:
Skriftlig del afholdes næste gang onsdag d. 14 maj 2025 kl. 9.00
Mundtlig del af prøveterminen er fra d. 10. – 20. juni 2025
PD2 er den afsluttende på Danskuddannelse 2, modul 6. Du kan bl.a. bruge PD2 til at søge om permanent opholdstilladelse.
PD2 består af en skriftlig og mundtlig del. Den skriftlige del består af: Læseforståelse (1 og 2) og skriftlig fremstilling. Til den mundtlige prøve bliver du testet i lytteforståelse og mundtlig kommunikation.
PD2 er gratis for kursister hos AOF Region Nordjylland, som er tilmeldt modul 2.6. Din lærer aftaler sammen med dig, hvornår du er klar til prøven.
Tilmeldingsfristen er mandag d. 3 marts 2025
Privatister skal betale et gebyr på 1.575,- kr.
Prøve i dansk 3:
Skriftlig del afholdes næste gang tirsdag d. 13 maj 2025 kl. 9.00
Mundtlig del af prøveterminen er fra d. 10. – 20. juni 2025
PD3 er den afsluttende på Danskuddannelse 3, modul 5. Du kan bl.a. bruge PD3 til at søge dansk statsborgerskab.
PD3 består af en skriftlig og mundtlig del. Den skriftlige del består af: Læseforståelse (1 og 2) og skriftlig fremstilling. Til den mundtlige prøve bliver du testet i lytteforståelse og mundtlig kommunikation.
PD3 er gratis for kursister hos AOF Region Nordjylland, som er tilmeldt modul 3.5. Som kursist bliver du automatisk tilmeldt prøven efter aftale med din underviser.
Tilmeldingsfristen er mandag d. 3 marts 2025
Privatister skal betale et gebyr på 1.575,- kr.
Vidensprøver
Medborgerskabsprøven
Medborgerskabsprøven afholdes næste gang tirsdag d. 27. maj 2025 kl. 11 – 11.30
For at få permanent opholdstilladelse skal udlændinge i Danmark bl.a. opfylde 2 ud af 4 betingelser. Man kan opfylde en af disse betingelser ved at bestå Medborgerskabsprøven. Man vil blive testet i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
Prøven er en multiple-choice test med 25 skriftlige spørgsmål. Man skal svare rigtigt på minimum 20 spørgsmål for at bestå.
Tilmeldingsfristen er onsdag d. 22. april 2025
Der skal betales et prøvegebyr på 905,- kr.
Indfødsretsprøven
Indfødsretsprøven afholdes næste gang tirsdag d. 27. maj 2025 kl. 13.00 – 13.45
Indfødsretsprøven er en prøve i samfundsforhold i Danmark, dansk kultur og historie. Udlændinge i Danmark skal bestå indfødsretsprøven og opfylde en række andre betingelser for at få dansk statsborgerskab.
Prøven er en multiple-choice test med 45 skriftlige spørgsmål. Man skal svare rigtigt på minimum 36 spørgsmål for at bestå.
Tilmeldingsfristen er onsdag d. 22. april 2025
Der skal betales et prøvegebyr på 905,- kr.